Kundedag i Ambios

23. oktober 2008 kl. 12-16

Program for kundedag i Ambios

Tilmelding til kundedag i Ambios 

- inden du tilmelder dig, skal du vælge, hvilken workshop du vil deltage i.

Workshop 1: Det nye Lederteam
Workshoppen handler om, hvordan rekruttering af en ny leder kan være med til at udvikle hele lederteamet. Vores erfaring er, at der gøres for lidt ud af at sammentænke rekruttering og lederudvikling. Den ledige stol kan netop være en god anledning til at kigge hele vejen rundt: Hvilke lederkompetencer er der i gruppen? Hvordan er opgaverne fordelt i forhold til kompetencer? Hvordan er samarbejdet i gruppen?

I workshoppen får du mulighed for at indgå i en dialog med både ledere og konsulenter om, hvordan et lederteam kan få en god proces før, under og efter ansættelsen af en ny lederkollega. Du kan blive inspireret til, hvordan du griber rekrutteringsprocessen an på en ny og udviklende måde.

Partner Jonas Kold Dhyrbye vil lede workshoppen og fortælle om Ambios kompetencer og værktøjer inden for personvurdering. Ved at vælge en testtype, der egner sig både til rekruttering og udvikling, kan det samme værktøj anvendes i udvælgelsen af den nye leder og til udvikling af hele lederteamet.

Workshop 3: Læringsmetoder uden Glasvæg
Workshoppen handler om, hvordan simple men samtidig avancerede læringsmetoder kan sikre, at vi skaber forandring og vækst lige nøjagtig der, hvor behovene er allerstørst. Når mennesker får tid og rum til at beskæftige sig med det, der betyder allermest for dem, så er motivationen for læring høj. Men ved deltagerne selv, hvad der betyder mest for dem?

I workshoppen "Læringsmetoder uden Glasvæg" sætter vi fokus på, hvordan det er muligt at arbejde med emner, der er vigtige men også svære for deltagerne. Det handler for os om at trænge gennem glasvæggen og gøre deltagerne ansvarlige. Ikke kun for deres egen læring, men - i endnu højere grad - for deres egen adfærd.

Ledelseskonsulent Inger McLeskey vil fortælle om metoderne bag et par af vores aktuelle projekter. Christian Bartholdy, forstander på Fælledgården og Carsten Weber Nielsen, projektleder på ældrekontor, begge fra Københavns Kommunes Sundhedsforvaltning, vil bidrage med deres erfaringer fra konkrete udviklingsforløb for ledere og medarbejdere.


  • Om Ambios
  • Lederen
  • Teamet
  • Organisationen
  • Referencer
  • Nyheder
Print denne side