Første hold starter AL konsulentuddannelsen

Uddannelsen til aktionslæringskonsulent udbydes af Ambios og foregår primært på LO-skolen i Helsingør. Hold 1 starter op midt i november.

På baggrund af Ambios arbejde med aktionslæring de seneste år er det vores klare oplevelse, at der er et behov for, at konsulenter, uddannelsesplanlæggere, undervisere og ledere bliver kvalificeret til selv at forestå aktionslæringsforløb.

Når Ambios tilbyder en konsulentuddannelse om aktionslæring, er det fordi, aktionslæring er en stærk kompetenceudviklingsstrategi med fokus på læring og udvikling af praksis i praksis. Organisationers opbygning af kapacitet til aktionslæring betyder også, at de kan spare penge og skabe større mulighed for videndeling.

"Med uddannelsen som aktionslæringskonsulent håber vi på at blive bedre til at tænke i læreprocesser. Vores kompetenceudvikling og uddannelsesaktiviteter skal baseres på udviklingen i praksisfeltet. Uddannelse og kompetenceudvikling i fremtiden kræver, at vi bliver meget bedre til at koble praksis og læring. Vores konsulenter og undervisere skal trænes i, at læringen har arbejdspladsen som centrum - og det vil AL konsulentuddannelsen hjælpe os til."
Seniorkonsulent Niels Munch Kofoed, Udviklingsenheden i Fagbevægelsens Interne Uddannelse.

Se invitationen til AL konsulentuddannelsen her

Hvis du ønsker yderligere information om AL konsulentuddannelsen eller om aktionslæring generelt, er du velkommen til at kontakte partner i Ambios Hans-Henrik Grieger på hhg@ambios.dk eller 7022 2530.


  • Om Ambios
  • Lederen
  • Teamet
  • Organisationen
  • Referencer
  • Nyheder
Print denne side